24syv Dokumentar

Radio24syv Undersøger: Granatulykken i Oksbøl

Informações:

Synopsis

En sommerdag i 2010 mister to soldater livet på Oksbøl Hede, da en granat armerer sig selv og eksploderer i affyringsrøret, der befinder sig imellem de to soldater. Den ene soldat omkommer på stedet. Den anden dør af sine kvæstelser på vej til hospitalet. Forsvaret skrev dengang i deres pressebudskab, at granaten var både anerkendt, velfungerende, pålidelig og sikker. Men seks år senere får Radio24syv et tip fra en kilde, der ikke mener, at hele sandheden om ulykken er kommet frem. Tilrettelæggelse: Katrine Jo Andersen, Thomas Foght og Morten Narvedsen. Optagelse og klip og mix: Morten Narvedsen. Musik: Kim G. Hansen. Arkivlyd: TVSyd.