Stille Før Optagelse

#Metoo-bevægelsen rummer totalitære aspekter, som ødelægger tilliden og reststaten, mener Folketingets formand Pia Kjærsgaard. Derfor skal vi turde kritisere nogle af de metoder, bevægelsen bruger, hvor mænd bliver beskyldt uden bevis og må forlade deres stillinger. Men #metoo har også fået Pia Kjærsgaard til at tænke tilbage på episoder i hendes eget liv, hvor hun blev genstand for en vis opmærksomhed fra mænd, som hun klart sagde fra overfor.

#Metoo-bevægelsen lægger et øget ansvar på ledere, fordi de bør skabe et miljø på arbejdspladsen, hvor krænkelser ikke sker. Det kræver, at vi har flere moralske debatter, mener Stine Bosse. Med en lang karriere på toppen af dansk erhvervsliv bag sig, har hun bevæget sig i meget magtfulde miljøer, hvor de fleste kollegaer er mænd. Her så Stine Bosse gerne flere kvinder. Privat foretrækker hun en mand med rigtig meget power, men det har ikke noget med status at gøre. Det handler om, at energien er rigtig.

I sin nyudkomne roman “Bjørnen” beskriver Katrine Marie Guldager en kvinde ved navn Vibse, som er vred. Hun er især vred på sin mand, Bent. Bogen er blevet modtaget med stor genkendelse og bifald fra mange kvinder. Er den moderne kvinde generelt vred?

Allerede to år før #metoo-bevægelsen rullede, kom filminstruktør Niels Nørløv ud i en kamp med kvinderne i hans branche. Han satte nemlig spørgsmåltegn ved kvinders påstand om, at de bliver diskrimineret i forhold til deres køn, når der uddeles støtte. Nørløv granskede statistikkerne og fandt ud af, at kvinder faktisk står bedre end mænd, hvis de søger. De tørre tal er ikke blevet anerkendt af kvinderne. I stedet er Nørløv blevet opfattet som en mandschauvinist. Hvad har det betyder for ham og hvad sker med karrieren, når man sætter spørgsmålstegn ved feminismen og metoo-bevægelsen?

Dagligvare butikken Normal er kommet ud i en shitstorm på grund af kampagnen “Fars Track”. Hurtigruten gennem butikken, der hylder mænd og skal gøre det nemmere for dem at komme igennem butikken, har vakt vrede og forargelse på de sociale medier. Især fra kvinder, der mener, den er sexistisk og kønsstereotyp. Sammen med vært Iben Thranholm tager René Fredensborg turen på “Fars Track” hos Normal på Vesterbrogade i København for at se, hvilke varer turen leder til og taler om de reaktioner, den har skabt.

Sørine Gotfredsen føler et vist vemod over de følgevirkninger, #metoo bringer med sig, som intensivering af krænkelses- og rettighedskulturen, der antager totalitære former. Ifølge Gotfredsen viser #metoo også, at kvinder på grund af kvindefrigørelsen paradoksalt nok har tabt deres identitet som kvinder. Kvinder ved ikke længere, hvordan de skal være kvinder og er blevet opdraget til at handle som mænd, imens de forkaster deres feminitet og kvindelige sider. Men gælder det også for hende eget vedkommende? Sørine Gotfredsen og vært Iben Thranholm, der begge er født omkring 1968, taler om deres opdragelse til at være som drengene og om at have tabt sin kvindelighed undervejs.

Sagen om Peter Aalbæk Jensen, der blev anklaget for krænkende adfærd over sine ansatte på Zentropa, har været den eneste officielle #metoo-sag i Danmark. Arbejdstilsynet har undersøgt sagen og Aalbæk er nu tilbage på Zentropa. Han fortæller, at han føler sig styrket efter shitstormen, hvor han har oplevet så megen kærlighed og støtte, at han nu tror mere på det gode i mennesket end før. Men samtidigt har forløbet også lært ham, at vi er ved at tabe den sunde fornuft, fordi ingen tør opponere imod #metoo-bevægelsen. Hvor er vi henne, hvis vi tillader angsten at brede sig? Og hvem skal gøre sig til dommer i Aalbæks sag, hvis Arbejdstilsynet har frikendt ham? Aalbæk vil hellere miste alt, hvad han ejer end friheden til at tænke, sige og mene som han vil.

Iben & Iben mødes igen for at tale om, hvor #metoo er landet i Danmark siden bevægelsen brød ud for et halvt år siden. Iben Zeuthens nye serie om Tinder, hvor hun møder mænd, der fortæller om deres kærlighedsdrømme, bekræfter Iben Thranholm i antagelsen om, at i #metoo er det manden, der er den svage part og kvinderne, der er stærke. Så holder #metoos billede af kvinden som undertrykt overhovedet?

Økonom og erhverskommentator Thomas Bernt Henriksen giver en status på i hvor høj grad #metoo har ramt det danske arbejdsmarked. Han mener, at der er et før og et efter #metoo og et kulturskifte på vej. Efter hans opfattelse er #metoo med til at skabe en ny og bedre moral i virksomhederne.

Anette Røpke fortæller om, da #metoo ramte hende under et møde med en tv-chef og drager paralleller til dyreriget.Vi tror fejlagtigt, at det er alpha-hannerne, der krænker, undertrykker og dominerer. Det er det ikke, men beta-hannerne. Anette Røpke giver også gode råd til, hvordan kvinder får sagt nej til mænd, der går over stregen.

Efter Nima Zamani skrev en klumme i BT, med overskriften “Gid jeg var en kvinde”, har kritikken haglet ned over ham. Det er ikke god tone at stille spørgsmålstegn ved, om kvinder egentligt er så undertrykte, som vi antager. Nima Zamani tager bladet fra munden og insisterer på retten til at være kritisk. Også overfor kvinder.

Kulturkritikeren og kvinden bag den norske nyhedsside "Herlandrapporten", Hanne Herland, ser positivt på den græsrodsbevægelse, der satte fokus på vold og overgreb mod kvinder for 10 år siden, men mener samtidig, at #metoo står for en politisering, der er slet ikke er til gavn for kvinder. Den har rod i den feminisme, der fortæller kvinden, at hun altid er et offer på grund manden. Denne offerrolle gør kvinder svage og til tabere, ifølge Hanne Herland.

Lederne har netop offentliggjort en ny undersøgelse foretaget af YouGov, der viser, at 96 procent af de adspurgte mener, at det er en ledelsesopgave at håndtere problemer med sexchikane på arbejdspladsen. Det gør, at alle ledere fremover bliver nødt til at forholde sig til det i deres personalepolitik. Viceadministerende direktør i Lederne, Bodil Ismiris, kommenterer på undersøgelsen. 

De to kvindelige instruktører Louise Dethlefsen og Mette-Ann Schepelern samt producent Malene Flindt Pedersen mener, at der er for få kvinder, som er filminstruktører og som har hovedrollerne i danske dokumentarfilm. Derfor har de sammen lavet filmen "Hjerter Dame", som har LO-forkvinden Lizette Riisgaard i hovederollen. Det har resulteret i et interessant billede af en kvinde, der kæmper for at kunne træffe beslutninger på magtens tinde. Filmen har premiere d. 2. maj. Men hvor meget kvindelighed er der egentligt i de kvindelige instruktørers kvindeportræt? Er den magtfulde kvinde en ny mand - eller afhænger det slet ikke af kønnet i den sidste ende?

Selvom #metoo fremstiller mænd som magtfulde, er der mange mænd, der sig undertrykte. Fædrenetværket “God far” kæmper for mænds ret til at se deres børn efter en skilsmisse, hvor mange mænd oplever, at kvinder har meget mere at skulle have sagt i statsforvaltningen end mænd. Formanden Søren Dresmer-Hansen mener ligefrem, at der foregår systemiske overgreb på både fædre og børn og at mænd diskrimineres groft. At sætte fokus på den form for overgreb, mener han hører med i #metoo-debatten.

Fagbevægelserne har stillet et lovforslag om, at bevisbyrden i sager om sexchikane flyttes over på arbejdsgiver. Chefen skal kunne bevise, at han/hun har gjort, hvad han/hun kunne for at skabe et krænkelsesfrit miljø. Kan arbejdsgiver ikke det, kan der falde dom. Forslaget behandles i Folketinget til efteråret. Viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Pernille Knudsen fortæller, at organisationen er imod lovforslaget, for hvordan skal arbejdsgiver kunne drages til ansvar, hvis han/hun ikke har været til stede, da overgrebet skete? Loven vil snarere komplicere sagerne yderligere. Dansk Arbejdsgiverforening mener ikke, at man kommer sexchikanekulturen til livs ved bare at gøre chefen ansvarlig, men at man tværtimod vil bryde med den tillid, som ellers kendetegner forholdet mellem ansatte og arbejdsgiver i Danmark.

Selvom der ikke anmeldes særlig mange sager om sexchikane i Danmark, mener professor Anette Borchorst, at der er et kæmpe mørketal. Men hvordan kan man forske i et område og vide sig sikker, hvis der mangler konkret dokumentation for om overgrebene finder sted eller om ej. Er der fare for, at #metoo bygger mere på antagelser og ideologi end fakta?

Bente Troense oplevede som vært på DR i 1970' og 80'erne uønskede tilnærmelser fra både fotograf og chefer. Men hun ville simpelthen ikke finde sig i at blive behandlet som et stykke vraggods, man kunne samle op og sagde kraftigt fra. Bente Troense mener, det handler om at have en integritet i sin egen personlighed, hvis man skal undgå krænkelser. Den skal man helst få oparbejdet i barndommen, ligesom Bente Troense fik hjemme i barndomsgaden i Aarhus med ludere, lommetyve og en far, hun ikke kendte.

Da tidligere cafeteriabestyrer på Aalborg Kaserne Nina Holm Johansen blev udsat for sexchikane fra en major, blev det starten på en lang række af krænkelser fra flere af hendes overordnede. Efter 6 år bryder Nina Holm Johansen sammen med posttraumatisk stresssyndrom og forlader militæret. I dag ser hun tilbage på det danske militær som et sted med meget dårlig ledelse og ansvarsforflygtigelse, men hun opfatter også krænkelser som en åndelig læreproces, hun skulle igennem. Nina Holm Johansen mener, at hun selv tiltrak krænkelserne, fordi andre allerede i barndommen havde overtrådt hendes grænser. I dag arbejder hun som healer.

Snart er mandeforsker Kenneth Reinicke fra RUC aktuel med ny bog om de mænd, der krænker kvinder. Han giver et bud, på hvem de er.