Soundvenue Streamer

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 104:36:08
  • More information

Informações:

Synopsis

Soundvenue streamer sætter krogen i de mest opsigtsvækkende serier og film fra det uudtømmelige streamingdyb. Hver uge og på under en halv time tørner filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich sammen om de to mest interessante titler og om det emne, der er på alles læber lige nu.

Episodes

  • Soundvenue Filmklub: Holder aldersforskellen i 'Lost in Translation' 17 år senere?

    30/09/2020 Duration: 46min

    Da Sofia Coppola optog sin store gennembrudsfilm ‘Lost in Translation’ var det med en kun 17-årig Scarlett Johansson i rollen som den ensomme unge kvinde Charlotte og Bill Murray på 50+ som den afdankede filmsstjerne Bob Harris, der finder fællesskab som outsidere i hotelbaren på The Hyatt Park Hotel i Tokyo. Men hvorvidt det fængende ved foreningen egentlig var romance eller en venneforelskelse er stadig til diskussion 17 år efter. I ugens afsnit af Soundvenue Filmklub forsøger værterne Christian og Mathilde dog at se lidt nærmere på, hvordan netop måske-romancen mellem den purunge kvinde og manden med midtvejskrisen ser ud ved et nutidigt gensyn. For i årenes løb har ‘Lost in Translation’ indskrevet sig i mange filmseeres hjerter, siden den tog kritikere, publikum og Oscar-akademiet med storm i 2003, med et budget på sølle fire millioner dollars. Men gjorde den det på bekostning af filmens japanske karakterer, der vakte raseri og en decideret anti-Oscar-kampagne? Der bliver dog også plads til cliffhanger-ca

  • Ubådssagen åbnes i ’Efterforskningen’ + ’Ratched’ på Netflix

    29/09/2020 Duration: 42min

    Kan det forsvares at lave en krimiserie om ubådssagen, blot tre år efter det skrækkelige mord på Kim Wall? Og kan vi lære noget nyt, som pressen ikke allerede har svælget alt for meget i? Det diskuterer Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich i denne uges program, hvor det skal handle om Tobias Lindholms TV-2-serie ’Efterforskningen’ med Søren Malling og Pilou Asbæk i front. Serien har fået opbakning fra Kim Walls forældre, og Jacob og Lise er enige om en ting: Du får ikke, hvad du havde frygtet. Senere kaster duoen sig også over Netflix-hittet ’Ratched’ fra serieskaber Ryan Murphy (’American Horror Story’, ’Hollywood’). Serien følger alle tiders ondeste sygeplejerske Mildred Ratched 15 år før hun gjorde livet surt for Jack Nicholson i filmklassikeren ’Gøgereden’. Sarah Paulson indtager titelrollen, og serien er IKKE for splat-forskrækkede seere. Men har den andet at byde på end farverig æstetik? Lyt med, når Jacob og Lise diskuterer (og siger tydeligt nej tak til en spinoff-serie

  • Soundvenue Filmklub: Var vi for hurtige, da vi kaldte ’Ex Machina’ for et science-fiction mesterværk?

    23/09/2020 Duration: 44min

    Da Alex Garland debuterede som instruktør med science fiction-thrilleren ’Ex Machina’, var det med beskeden om, at det kun var et spørgsmål om tid, før filmens foruroligende historie blev til virkelighed. Og filmen om det udspekulerede techgeni Nathan (Oscar Isaac), der udvælger den ung programmør Caleb (Domhnall Gleeson) til at teste intelligensen af sin utroligt menneskelige androide Ava (Alicia Vikander), er da også både fuld af lige dele filosofiske og chokerende betragtninger, som virkede skræmmende tæt på i 2014. Da ’Ex Machina’ fik premiere, fik den nærmest prompte klassikkerstatus blandt filmkritikere og science fiction-connaisseurs, men var man for hurtig på aftrækkeren, eller var det fuldt fortjent? Det diskuterer værterne Mathilde og Christian i ugens udgave af Soundvenue Filmklub. En snak, som blandt andet kommer ind på den kreative brug af datingappen Tinder i filmens markedsføring, de Oscar-vindende special effects og så selvfølgelig Oscar Isaacs imponerende disco-moves. Og så bliver de

  • 'The Mandalorian’ og Baby Yoda overrasker på Disney+

    22/09/2020 Duration: 39min

    ’Star Wars’-spinoff-serien ’The Mandalorian’ var det helt store trækplaster, da streamingtjenesten Disney+ blev rullet ud i USA sidste år. Nu er begge endelig tilgængelige herhjemme, så i denne uge rejser filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich til en galakse langt, langt væk for at se, om ’The Mandalorian’ også kan charme al skepsis ud af to håbløse ’Star Wars’-noobs. Herefter vender værtsduoen tilbage til Jorden, når det skal handle om abortkomedien (!) ’Unpregnant’ på HBO Nordic, der har de lysende unge stjerner Barbie Ferreira (’Euphoria’) og Haley Lu Richardson (’The Edge of Seventeen’) i hovedrollerne. Filmens tematik er glohed på den anden side af Atlanten, men kan Jacob og Lise blive enig om at anbefale den? Lyt med i uges podcast, hvor værterne også vender weekendens noget særprægede Emmy-uddeling, der bød på et par glædelige vinderoverraskelser – med en dansk rosin i pølseenden. Soundvenue Streamer udkommer ugentligt.

  • Soundvenue Filmklub: Er Steve Carells store jomfrurejse plat eller grineren?

    16/09/2020 Duration: 46min

    Steve Carell og Judd Apatow var selv en slags filmjomfruer, da de i 2005 skabte en biografbasker med fortællingen om den 40-årige Andy Stitzer, der trods et nydeligt ydre, fast arbejde og masser af hobbyer er nået halvvejs gennem livet uden at have haft sex.  'The 40-Year-Old-Virgin' blev Apatows debut som filminstruktør og for Carell, der netop var begyndt som Michael Scott i den amerikanske version af ‘The Office’, blev det hans gennembrud som leading man i Hollywood.  Om den karaokesyngende, tubaspillende, warhammermalende jomfru stadig kan bringe et smil frem på læben 15 år senere, undersøger Soundvenue Filmklub-værterne Christian og Mathilde i ugens afsnit.  Med hjælp fra lytterne bliver det diskuteret, om filmen groft sagt er plat, grineren eller lidt af begge? En sexfikseret komedie eller en kysk romcom? Og med et væld af mindeværdige biroller fra såvel Seth Rogen til Catherine Keener og en purung Jonah Hill, hvem leverer så ugens MVP-præstation?   Alt det og mere til bliver endevendt i ugen

  • Robert Pattinson og Jude Law er en djævelsk streaming-cocktail

    15/09/2020 Duration: 37min

    Robert Pattinson som langfingret præst i 60’ernes Midtvesten. Jude Law som en moderne mand, der pludselig befinder sig midt i overtroiske midsommerritualer på en afsidesliggende engelsk ø. Ultravold, mystik og kætteriske gerninger begået af en række af Hollywoods største stjerner. Hvad er op og ned i ugens to titler, Netflix-filmen ’The Devil All the Time’ og HBO-serien ’The Third Day’? Filmredaktør Jacob Ludvigsen er tilbage fra barsel, og forsøger sammen med medvært og filmskribent Lise Ulrich at udlede mening fra fortællingerne om giftig religion, landsbytosser og samfundsmoral i opløsning. Er der mere gods i Jude Laws ø-eventyr end Pattisons skurkagtigheder? Ved nogen af værterne overhovedet, hvad ’The Devil All the Time’ handler om? Og hvad er det for en vild tv-gimmick, ’The Third Day’ introducerer efter tredje afsnit...? Lyt med og få svaret! Soundvenue Streamer udkommer ugentligt.

  • Soundvenue Filmklub: Er ’Face/Off’ mere end et dårligt Nicolas Cage-meme?

    09/09/2020 Duration: 41min

    Det absurde nåede nye højder, da John Woo i 1997 slap John Travolta og Nicolas Cage løs i actionthrilleren ’Face/Off’. En film, der i sin tid blev rost til skyerne for dens originale idé, hovedrollernes ekstravagante spil og ikke mindst instruktør John Woos potente filmsprog. Eftertiden har dog været knap så flink ved filmen om FBI-agenten Sean Archer (Travolta) og terroristen Castor Troy (Cage), der bogstavligt talt påfører sig hinandens ansigter. Men har 'Face/Off' fortjent sin moderne skæbne som 90'er-mobbeoffer med tusinde memes i kølvandet? Dét forsøger Soundvenue Filmklub at opklare i denne uges podcast, hvor værterne Mathilde og Christian kaster sig ud i en glødende diskussion omkring alt lige fra, hvem værterne helst selv vil bytte ansigt med, overraskende-casting valg og Woos evne til at blande dybe følelser med overfladisk action. Og så besvarer duoen såmænd også et af tilværelsens mere presserende spørgsmål: Er Nicolas Cage gal eller genial? Lyt med, når Soundvenue Filmklub atter kaster si

  • Amanda Collin er en frygtelig androide i Ridley Scotts sci-fi-serie

    08/09/2020 Duration: 30min

    Få danske skuespillere tør drømme om et internationalt gennembrud af den kaliber, Amanda Collin står overfor med hovedrollen i Ridley Scotts sci-fi-serie ’Raised by Wolves’. Collin – kendt og prisbelønnet for ’En frygtelig kvinde’ – stjæler billedet som den mystiske androide Mother. Men kan resten af serien nu også følge med hendes talent, eller er der dømt gammel Ridley Scott-vin på nye flasker? Og hvordan fik danskeren egentlig rollen? Filmskribent og vært Lise Ulrich diskuterer med ugens gæst, Soundvenue-anmelder Jakob Freudendal – og så vender de to også efterårets suverænt mest forvirrende streamingfilm: ’I’m Thinking of Ending Things’ af den visionære manuskriptforfatter Charlie Kaufman (’Eternal Sunshine of the Spotless Mind’). Der er dømt Bergman’sk kammerspil møder ’Twin Peaks’ møder ’Fargo’ i Kaufmans mareridt, der bryster sig af storspillende Jessie Buckly (’Chernobyl’) og Jesse Plemons (’Fargo’). Spørgsmålet er bare, om filmmageren bag denne gang har bevæget sig ud, hvor end ikke hans egen krølled

  • Soundvenue Filmklub: Er ‘The Social Network’ stadig cool, selvom Facebook ikke længere er det?

    02/09/2020 Duration: 43min

    David Fincher og Aaron Sorkin var ude på at provokere, da de i 2010 sendte Facebook-filmen 'The Social Network' ud i verden med sloganet »You don’t get to 500 million friends without making a few enemies«.  Ligeledes kunne man se plakater med Jesse Eisenberg som mediets bagmand Mark Zuckeberg med det tre ord: »Punk. Traitor. Genius«.  Selvom portrættet af den dengang kun 26-årige tech-entreprenør blev kaldt et karaktermord, blev filmen årets bedst anmeldte film, trippel Oscar-vinder og en succes ved biograflugerne.  I denne uges afsnit af Soundvenue Filmklub skal værterne Christian og Mathilde så finde ud af, om ‘The Social Network’ også får et like med på vejen i 2020.  For er Facebook-filmen stadig sej, når Facebook ikke rigtig er det længere?  Selvom begge værter sidste år havde filmen på deres personlige top 10-lister over 2010'ernes bedste film, er det ikke alt, der er ældet med ynde.  Og der skal diskuteres bro-energi både foran og bag kameraet, når Mathilde og Christian dykker ned i anekdoter fra fil

  • Soundvenue Filmklub: Har Coen-brødrenes ’Fargo’ overskredet sin holdbarhedsdato?

    26/08/2020 Duration: 37min

    Fjerde sæson af successerien ’Fargo’ er lige om hjørnet. Derfor er det også i høj grad på sin plads at genbesøge grænselandet mellem Minnesota og North Dakota for at tage et grundigt blik på filmen af samme navn, der startede det hele; Coen-brødrenes folkelige gennembrud fra 1996. Og det er lige netop, hvad værterne Mathilde og Christian gør i ugens udgave af Soundvenue Filmklub. ’Fargo’ bliver af mange regnet for at være en af 90’ernes bedste film spækket med stærke dialoger og et sprudlende, skævt karaktergalleri. Men spørgsmålet er, om filmen stadig føles lige frisk i dag? Lyt med, når Mathilde og Christian endevender den sorte komedie med Frances McDormand, og diskuterer det gode, det onde og det grusomme i menneskeheden, havenisseenergi, og hvad pokker vi skal med scenen med Marges japanske skolekammerat... Soundvenue Filmklub udkommer ugentligt som en bonus i Soundvenue Streamers podcast-feed.

  • Soundvenue Filmklub: Er ‘Mean Girls’ stadig fetch i 2020?

    20/08/2020 Duration: 42min

    Har man for alvor gennemlevet ungdomsårene, hvis man aldrig har prøvet at skue ud over en stor menneskemængde med en snert af panik over, hvem i alverden man nu skal prøve at falde i snak med? De tjekkede? De skøre, eller dem i gymnastiktøj? Eller skal man hellere bare flygte til nærmeste tomme toiletbås? Lige netop den evige kamp for at passe ind og få venner er omdrejningspunktet for komedieklassikeren ‘Mean Girls’, der tages under lup i denne uges afsnit af Soundvenue Filmklub. Som teenagedyr foran storcenter-fontænen kaster værterne Christian og Mathilde sig over fortællingen om den unge Cady Heron (Lindsay Lohan), der rejser fra sit fredfyldte home schooling-liv på Afrikas savanne til hjertet af den klikeopdelte, hyper-amerikanske high school-verden. Hvor hun falder i kløerne på ingen ringere end the queen bee, Regina George (Rachel McAdams)... For at vise deres respekt har Christian og Mathilde selvfølgelig iklædt sig pink, mens snakken kommer rundt om Lindsay Lohans fald fra Hollywood-tinderne, ’Mean G

  • Nordsjællandsk narko i ’Alfa’ + racegys i ’Lovecraft Country’

    18/08/2020 Duration: 36min

    Hvad får man, hvis man mikser brutal narkokriminalitet i Helsinge med to gange Jessen-brødre, et styks Avaz-bror og et drys melodramatik? Sensommerens – måske! – mest neglebidende danske serie, der netop er landet på TV 2 Zulu. ’Alfa’ er den første titel i ugens program, hvor vært Lise Ulrich denne gang kompenserer for sin faste makker, filmredaktør Jacob Ludvigsens barselsfravær med gæstebesøg af Freja Dam – Soundvenue-anmelder og freelance-filmjournalist for Weekendavisen og Politiken. Det skorter ikke på skarpe holdninger til både ’Alfa’ og senere også ugens anden titel, racegyserserien ’Lovecraft Country’ på HBO Nordic, der er produceret af ingen ringere end ’Get Out’-instruktør Jordan Peele. Især Lise har glædet sig til ’Lovecraft Country’, der blander blodig horror-kitch og sci-fi med virkelig racisme og samfundskritik. Men spørgsmålet er, om serien kan gå tematisk-beslægtede ’Watchmen’ i bedene og holde samtlige bolde i luften, eller om monstrene på skærmen hurtigt løber løbsk...? Få svaret i Soundvenu

  • Soundvenue Filmklub: Har 'Inception' fortjent sin status som moderne mesterværk?

    12/08/2020 Duration: 40min

    Soundvenue Filmklub er præsenteret i partnerskab med Viaplay. I anledningen af Christopher Nolans længe ventede ’Tenet’, kaster vi i denne første episode af vores nye podcast 'Soundvenue Filmklub' et skarpt blik på en af instruktørens mest populære film, ’Inception’. En film, som ikke længere bare er en film, men er blevet en fast forankret del af populærkulturen med parodier i alt fra ’South Park’ til ’The Simpsons’. For slet ikke at tale om filmens musik og lyddesign, som efterfølgende er blevet kopieret i et utal af science fiction- og actionfilm. Men! Hvordan er ’Inception’ egentlig som film? Fortjener den sin status som moderne klassiker? Det diskuterer værterne Mathilde Johanne Kristiansen og Christian Povlsen i en passioneret snak om alt fra Nolans forkærlighed for tid til filmens tvetydige slutning og brugen af kvindelige karakterer som plotmekanismer. Derudover giver de også deres bud på en Christopher Nolan-bingoplade! I næste uges Soundvenue Filmklub diskuterer vi highschool-klassikeren 'Mean Girls

  • Zaki Youssef i ’Junglen’ + Clint Eastwoods 'Richard Jewell'

    04/08/2020 Duration: 34min

    Er Clint Eastwood blevet for gammel til at lave gode film? Og kan Zaki Youseffs komedieserie ’Junglen’ overbevise os om, at vi har brug for flere navlepillende københavner-slackere i det danske serieland? Streamingpodcasten er tilbage fra sommerferien, og mere end klar til at besvare ovenstående med både ros og svirpere – også selvom den ene halvdel af værtsduoen, filmredaktør Jacob Ludvigsen, er smuttet kortvarigt på barsel. For at fylde tomrummet inviterer filmskribent Lise Ulrich frem til september glade streaming-gæster i studiet, og i denne uge byder hun velkommen til den garvede podcaster og journalist Frederik Dirks Gottlieb fra DR-programmerne ’Den Sorte Boks’ og ’I røven af’. Sammen går Lise og Frederik i kødet på først ’Junglen’, der blander millennial-LOL med fallerede musikdrømme, for dernæst at rette streaming-brillerne mod et stykke virkeligt amerikanske historie i ’Richard Jewell’. En historie, der i Clintens hænder endte som en sprængfarlig cocktail af filmkontroverser sidste år... Frem til mi

  • Marilyn Monroe og stjernepsykopaten i natten: Holder de røvgamle klassikere endnu?

    28/07/2020 Duration: 39min

    Streamingtjenesterne gør det ikke altid nemt at finde frem til filmguldet før ’Taxi Driver’ og ’Godfather’ – og det er en skandale, for der er masser af klassikere fra »det gamle Hollywood«, der stadig holder i dag. I denne uges sommerspecial har filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich således hver især valgt en af deres favoritklassikere (spøjst nok begge fra 1955), som den anden ikke har set. Det betyder, at Lise har fået Jacob til at se Marilyn Monroe-komedien ’The Seven Year Itch’ (den, med den hvide kjole!), mens Jacob har givet Lise hjemmearbejde i form af gyseren ’The Night of the Hunter’. Det kommer der en ivrig nostalgidebat ud af, der vender både kvindesyn, sexkomik og overraskende horror-gimmicks – men er værterne lige solgt på hinandens valg? Dyk med ned i kaninhullet, når podcasten anbefaler vintage-popcornsunderholdning til din feriestreaming. Links: Guide: 5 fantastiske film fra 40erne, du nemt kan streame Guide: 5 fantastiske film 50erne, du nemt kan streame Guide: 5 fantastis

  • Fire oversete komedieserier og film fra 2020, du kan streame i ferien

    14/07/2020 Duration: 25min

    Selv en film- og serieredaktør kan umuligt se alle streamingtitler, der sprøjtes ud på halvårlig basis – og derfor flyver der også fra tid til anden et par guldkorn under radaren i Soundvenue Streamer. Det forsøger filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich at råde bod på i denne sommerspecial af podcasten, hvor værterne hver især smider to oversete streamingtitler på bordet fra de seneste seks måneder. Hugh Jackman, Mindy Kaling og Martin Freeman er blot nogle af stjernerne foran og bag kameraet, og fælles for alle fire titler er, at humoren er i højsædet – hvad end den så er bittesød, kulsort, nuttet eller fortalt af Joe McEnroe (!). Lyt med og få inspiration til, hvad du skal grine af på feriens regnvejrsdage. Soundvenue Streamer udkommer ugentligt.

  • Det bedste og værste fra første halvdel af 2020

    07/07/2020 Duration: 25min

    Et halvt streamingår er allerede fløjet forbi i en surrealistisk hvirvel, og heldigvis bød særligt forårsmånederne på flere stærke titler, der leverede akut tiltrængt eskapisme til urolige hjerter. Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich gør status, og peger hver især på deres favoritter fra halvåret der gik – og der skal kåres både bedste skuespilpræstationer, bedste nye talent, den største danske oplevelse og bedste serie eller streamingfilm. Åh ja, og så runder værterne naturligvis også de to største streamingskuffelser, der i begge tilfælde er ærgerligt associeret med én af Lises favoritpersoner (av)... Lyt med, når podcasten kaster et kærligt – og mindre kærligt – blik på en perlerække af favoritter, der selvfølgelig alle kan streames i ferien. Soundvenue Streamer udkommer ugentligt.

  • Will Ferrell som Eurovision-stjerne + grum true crime på HBO

    30/06/2020 Duration: 28min

    Nogle streaming-titler bør simpelthen komme med en lille advarsel; »Bør ikke ses alene i sommerhus«. Andre kræver helt modsat fuld skrue på volumenknappen og paraply i din aperol. Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich mikser en særlig genrecocktail i denne uge, hvor det ført skal handle om HBO’s nye true crime-serie ’I’ll Be Gone in the Dark’ og dernæst Will Ferrell og Rachel McAdams på slap slagger-line i Netflix-komedien ’Eurovision Song Contest’. Men hvordan sluger man lige dén, hvis man som Lise hverken er udpræget fan af true crime eller Ferrell? ’I’ll Be Gone in the Dark’ er baseret på den afdøde blogger Michelle McNamaras personlige jagt på serieforbryderen, der mellem 1974 og 1986 gik under titler som East Area Rapist, The Original Night Stalker og The Golden State Killer. McNamara blev besat af sagen, og serien optrevler hendes »hobby« såvel som ofrenes tragiske historier. Men er det nu også en kurant måde, at skære fortællingen? Helt anderledes (semi)fiktivt gakket er ’Eurovision

  • To nye indieperler fulde af rave og rå teenspirit, du kan se i aften

    23/06/2020 Duration: 29min

    Det er langt fra alle fremragende, udenlandske indiefilm, der finder vej til danske biografer – og så meget desto mere positivt overrasket bliver man, når perlerne med ét dukker op på streaming. Herhjemme blev vi snydt for sidste års ’Waves’ og ’Beats’, men nu er begge klar på henholdsvis Youtube og Blockbuster. Hvorfor det i denne uge »smells like teenspirit« i podcaststudiet hos filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich, der drager til neonfarvede Florida og grågrumsede Glasgow. Visuelt forførende ’Waves’ (skudt af serien ’Euphoria’s fotograf) er den tredje spillefilm fra en af amerikansk films mest interessante yngre instruktører, Trey Edward Shutls (’It Comes At Night’, ’Krisha’). Særligt Jacob har glædet sig som et lille barn, men lever fortællingen om highschool-wrestleren Tyler (Kelvin Harrison Jr.) nu også op til forventningerne? Og hvorfor snakker Lise pludselig om ’Moonlight’? Anderledes billedligt jordbunden er sort-hvide ’Beats’ fra 90’ernes Scotland. Barndomsvennerne Johnno og Span

  • Spike Lees Vietnam-epos på Netflix + Dave Chappelles BLM-monolog på Youtube

    16/06/2020 Duration: 34min

    Inden for den sidste uge har to sorte, amerikanske kulturikoner begge udgivet nyt, politisk ladet materiale, der skriver sig direkte ind i det aktuelle Black Lives Matter-momentum: Komikeren Dave Chappelle har højest overraskende frigivet en halv times alternativ comedy special på Netflix’ Youtube-kanal (gratis for alle), hvori han italesætter efterdønningerne af mordet på George Floyd. Og på Netflix er Oscar-vinder Spike Lee (’Do the Right Thing’, ’BlackKklansman’) klar med den 2 timer og 35 minutter lange film ’Da 5 Bloods’, der dykker ned i sorte soldaters alt for underbelyste oplevelser og traumer under Vietnamkrigen. 'Da 5 Bloods' blander fiktion med uafrystelige arkivbilleder, og filmen har fået et hav af roser i USA – så hvorfor er Soundvenues filmreadktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich optændte af skepsis? Kan Chappelle bidrage med vigtige perspektiver på BLM-diskursen, eller handler det mere om ham selv? Og var det forkert, at HBO Max i USA for nylig fjernede filmklassikeren ’Borte med b

page 6 from 10