Synopsis
Soundvenue streamer sætter krogen i de mest opsigtsvækkende serier og film fra det uudtømmelige streamingdyb. Hver uge og på under en halv time tørner filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich sammen om de to mest interessante titler og om det emne, der er på alles læber lige nu.
Episodes
-
Podcasten siger farvel med et 6-stjernet seriemesterværk
31/08/2022 Duration: 28minAll good things must come to an end! Efter tre år og over 150 programmer takker Soundvenue Streamer i denne uge af. Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich slukker mikrofonerne, men ikke før de siger et ordentligt farvel med deres anbefalinger af to af efterårets mest underholdende serier. Den britiske hospitalsserie ’This Is Going to Hurt’ på HBO Max og Amazon Primes seriefortolkning af baseball-filmklassikeren ’A League of Their Own’ har begge fået 6 stjerner af Soundvenues anmeldere. Og det kræver naturligvis en nærmere granskning fra de to værter, der især falder bagover over den ene, slet og ret mesterlige titel. Hvilken serie kandiderer til en af årets absolut bedste? Kan ’Broad City’-skaberen Abbi Jacobsen omsætte en af 90’ernes mest elskede komedier til en seriesucces? Og hvorfor har Lise genset ’Skadestuen’? Få svarene og tips til din næste store serieoplevelse i Soundvenue Streamers finale. Tak, fordi I lyttede med!
-
'House of the Dragon' slår rekord på HBO Max
24/08/2022 Duration: 30minDragerne er landet! Den første, med spænding ventede ’Game of Thrones’-spinoff, ’House of the Dragon’, har allerede slået streamingrekorder verden over, og selvfølgelig har filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich også ryddet pladen for at dedikere hele ugens program til serie-eventen. For ja, ’House of the Dragon’ på HBO Max er på alle måder en af 2022’s helt store underholdningsevents – men er det også en god serie? Og kan man se med, hvis man aldrig hoppede på ’Game of Thrones’-vognen? Lise hører til sidstnævnte kategori af seere som går til dragerne med friske øjne, mens Jacob som ’Game of Thrones’-fan har de mere kritiske sammenligningsbriller på. Værterne snakker verdensopbygning, fantasy-stereotyper og forfatter George R.R. Martins tætte involvering i projektet, der ikke nødvendigvis har været til seriens fordel i alle henseender. Bliver ’House of the Dragon’ efterårets watercooler-serie, vi alle vil samles om? Lyt med!
-
'Under the Banner of Heaven' er serien, vi alle snakker om lige nu
18/08/2022 Duration: 31min...And we’re back! Efter en lang sommerpause er filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tilbage ved mikrofonerne, og selvfølgelig skal der snakkes om serien, (næsten) alle så i ferien: ’Under the Banner of Heaven’ på Disney+, der med Andrew Garfield i spidsen fortæller historien om et virkeligt mord på en mormonkvinde i Utah i 1984. Serien i syv afsnit er skabt af Dustin Lance (’Milk’) som selv er tidligere mormon, og er baseret på true crime-romanen af samme navn af John Krakauer fra 2003. Ikke overraskende har ’Under the Banner of Heaven’ fået skarp kritik fra mormonkirken i USA, men dæmoniserer Lance sit tidligere miljø unødvendigt eller er det kirken, der desperat forsøger at udøve damage control? Jacob og Lise diskuterer, og vender så snuderne mod HBO Max, hvor et af de mest besynderlige reality-serieeksperimenter har trukket både overskrifter, stor ros og dyb undren. I ’The Rehersal’ vil komiker Nathan Fielder vil undersøge, om man kan metikuløst øve og planlægge sig igennem livets stor
-
Vi kårer halvårets største streaming-oplevelser
19/07/2022 Duration: 37minEndnu et halvt streamingår er gået, og der har været rigelig grund til at kippe med flagene efter seks måneder proppet til randen af stærke titler og ditto skuespilpræstationer. Så hvad har gjort størst indtryk på filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich? Det afslører værterne i denne sommer-special, hvor de kårer alt fra halvårets overraskelse til de mest fremtrædende tendenser, de bedste præstationer og den vildeste streamingoplevelse af dem alle. Der kommer callbacks til favorittitler tidligere diskuteret i podcasten, men også shoutouts til oversete perler, der ikke fandt vej til de normale programmer. Lyt med – og få masser af streaming-inspiration til din ferie. Podcasten holder sommerfri de næste tre uger. Vi lyttes ved i august!
-
Seriemorderen i 'Black Bird' er umulig at tage øjnene fra
14/07/2022 Duration: 25minI denne uge har filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich kun én titel på programmet – men mere kan det også dårligt blive til, når der først skal snakkes både Emmy-nomineringer og hvorfor, Duffer-brødrene er så bange for at slå deres børnskuespillere ihjel (ja, sidstnævnte spørgsmål har genereret en vis kritik på Soundvenues Facebook). Efter at have vendt de største Emmy-overraskelser aka. de vildeste udelukkelser, kaster Jacob og Lise sig over AppleTV+-serien ’Black Bird’ produceret af Dennis Lehane – forfatteren til ’Shutter Island’, ’Gone Baby Gone’ og ’Mystic River’, og medskaber af HBO’s mesterlige Stephen King-serie ’The Outsider’. ’Black Bird’ er semi-baseret på en virkelig historie, og følger narkosælgeren Jimmy (Taron Egerton), som indgår en aftale med FBI om at slippe for fængsel, hvis han kan sweet talke seriemorderen Larry (Paul Walter Hauser) til at afsløre, hvor han har begravet sine ofre. Jimmy lader sig indlogere i et af USA’s mest notoriske fængsler, men uret tikker og Larry e
-
'Stranger Things'-finalen begik et gigantisk cop out
06/07/2022 Duration: 32minSidste del af ’Stranger Things’ sæson 4 landede i fredags, så i denne uge har filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich ryddet alle andre emner af bordet for at diskutere det bedste og det værste i Duffer-brødrenes bombastiske finale. Der lægges ud med en spoilerfri snak for alle dem, der endnu ikke har set finalen, hvorefter værterne åbner Pandoras æske. Naturligvis med en advarsel forinden. Levede Elevens (Millie Bobby Brown) store opgør mod sjælefjenden Vecna (Jamie Campbell Bower) op til forventningerne? Hvem bed i græsset forud for sæson 5? Flirtede Robin med sig selv? Og var Hoppers russiske plot ren trolling af både os og David Harbour? Jacob og Lise vender (næsten) hver en sten i afsnit 8 og 9, der præsenterede en spilletid på over 4 timer – svarende til halvdelen af hele sæson 1!
-
'Ms. Marvel' overrasker stort + DR-satire i ’Orkesteret’
28/06/2022 Duration: 25minEndnu en Marvel-superhelteserie på Disney+? Orker man det? Filmredaktør Jacob Ludvigsen er selverklæret Marvel-skeptiker, men filmskribent Lise Ulrich har alligevel fået ham til at se seneste skud på superheltestammen, ’Ms. Marvel’. Kan serien om en muslimsk, pakistansk-amerikansk teenagepige i Jersey City ruske op i superheltefabrikken, eller går der ublu tokenism i forsøget på at diversificere Marvel Cinematic Universe på hidtil uset vis? Jacob og Lise diskuterer, og vender dernæst snuderne mod DR og satireserien ’Orkesteret’. ’Den Korte Radioavis’-duoen Frederik Cilius og Rasmus Bruun spiller hovedrollerne som henholdsvis arrogant 2. klarinet i DR’s symfoniorkester, og den nye souschef, der hurtigt kommer i klemme mellem public service-højborgens store egoer. Der er MeToo-satire, konfliktsky chefer og mobbekultur på dagsordenen – men kun den ene halvdel af podcasten lader sig charme. Lyt med!
-
Chris Hemsworth-filmen ’Spiderhead’ vil være sommerens ’Black Mirror’
22/06/2022 Duration: 22minHvis du fik valget mellem at afsone en fængselsdom i et almindeligt fængsel eller en højteknologisk bunker med lækker mad, ingen lås på døren og eget værelse, hvad ville du så vælge? Det lyder måske som en no-brainer, men der er et ækelt twist – og det er dét twist, den mest sete Netflix-film lige nu handler om. ’Spiderhead’ er instrueret af Joseph Kosinski, som utroligt nok også er biografaktuel med ’Top Gun: Maverick’, og filmen har Chris Hemsworth og Miles Teller i hovedrollerne. Der foregår mystiske eksperimenter i bunkeren, og ’Spiderhead’ har på papiret alle ambitioner om at være tæt beslægtet med ’Black Mirror’. Men når den Charlie Brookers dystopiske antologiserie til sokkeholderne? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer, og vender derefter blikket mod det engelske, hvor BBC blænder op for spændingsserien ’Chloe’, der herhjemme kan ses på Amazon Prime Video. Erin Doherty fra ’The Crown’ (hvor hun spiller prinsesse Anne) er Becky, som bliver besat af at finde ud af, hvorfor
-
Man sidder rystet tilbage efter franske 'Oussekine' på Disney+
16/06/2022 Duration: 24minVille du melde dig til en live-udgave af ’Squid Games’ på Netflix? Det spørgsmål lægger filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich med at stille, men bare rolig – det er ikke seriefænomenet fra sidste år, der er omdrejningspunktet i denne uge, hvor det i stedet handler om Apple TV+-filmen ’Cha Cha Real Smooth’ og den franske Disney+-serie ’Oussekine’. ’Cha Cha Real Smooth’ er skrevet og instrueret af 25-årige Cooper Raiff, som også spiller hovedrollen som Andrew: En empatisk, charmerende dagdriver, som en dag falder for en ung singlemor med en autistisk teenagedatter. Raiff spillefilmsdebuterede som instruktør som bare 23-årig, og ’Cha Cha Real Smooth’, som er hans anden film, fik glødende anmeldelser på Sundance-filmfestivalen sidste år. Så er spørgsmålet bare, om de to Streamer-værter nu også er enige i, at den semiselvbiografiske dramedy danser sig lukt i hjertet (sorry). Herefter går turen til Paris i 1980’erne i dramaserien ’Oussekine’ på Disney+, der udfolder de virkelige begivenheder omkr
-
Romcom-knaldet ’Fire Island’ er ikke helt så fræk, som den selv tror
07/06/2022 Duration: 28minRomcom ’Fire Island’ på Disney+ og slægtsserien ’Pachinko’ på Apple TV+. To titler, der dårligt kunne være mere forskellige, både i genre og kvalitet. Men som dog alligevel har ét, velkommet fællestræk, der tegner et lovende billede af, hvor diversificeret mainstream-streaming er blevet anno 2022. Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich kaster sig først over ’Fire Island’, der sælges som en fræk, banebrydende komedie med et rent LBGTQ-cast i et spin over Jane Austens ’Stolthed og fordom’ Fortællingen følger en flok venner på sommerferie, og der er lir og konfetti i luften på den eponyme Fire Island. Men fænger festen også podcastværterne? Herefter skal det handle om ’Pachinko’, der i otte time-lange afsnit fortæller en gribende immigrationshistorie i blændede billeder. Det er lærerigt og følelsesladet – men (ugens andet store men!) går der historietime i den? Lyt med!
-
Er Millie Bobby Brown blevet en hæmsko for ’Stranger Things’?
01/06/2022 Duration: 30minAlletiders mest bingeværdige ’Stranger Things’ er endelig tilbage med sæson 4 på Netflix. Men alt er ingenlunde som det plejer i serien, der nu blandt andet serverer afsnit i spillefilmslængde. Vores venner fra lillebyen Hawkins er spredt for alle vinde, Eleven har mistet sin kræfter, og Hopper ... er i Rusland. Sæsonen er på alle leder og kanter stor, større, størst, men er det for meget af det gode? Og er det tidligere barnestjernefænomen Millie Bobby Brown utilsigtet blevet seriens svaghed? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer, og kaster sig dernæst over den danske hospitalsserie ’Dag & Nat’. TV 2-serien er skabt af Lone Scherfig og har Sofie Gråbøl i hovedrollen som presset jordemoder, og der toppes op på højaktuel samfundspolitik omkring det pressede sundhedspersonale. Spørgsmålet er så, om serien også fungerer som ... serie? Lyt med!
-
Seks (!) nye streaming-favoritter, du kan sætte på i aften
18/05/2022 Duration: 28minDet er længe siden, der har været så mange gode serier som lige nu. Og derfor gør filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tingene lidt anderledes i denne uge: Hele seks titler er på plakaten, når værterne hver især anbefaler tre streaming-godbidder, som den anden ikke har set endnu. Der bliver plads til gensyn med tilbagevendende seriefavoritter, men først og fremmest er der nyt kød på disken i form af stjernespækkede krimier, en rørende DR-dokumentar og et glubsk slangemonster på den engelske hede, der gør livet surt for Tom Hiddleston. Lyt med!
-
... Og pludselig taler vi alle om 'The Staircase' igen!
11/05/2022 Duration: 26minTrue crime-dokumentaren ’The Staircase’ på Netflix var det helt store samtaleemne omkring vandautomaten tilbage i 2018: Slog forfatteren Michael Peterson sin hustru ihjel ved at skubbe hende ned af trappen i parrets hjem? Eller var det en tragisk ulykke involverende en aggressiv ugle? Du kan godt forberede dig på at vende alle dine synspunkter igen – og måske danne dig hele nye – når du ser HBO Max’ streaming-aktuelle fiktionsseriefilmatisering af sagen. I denne version af ’The Staircase’ spiller Colin Firth Michael, mens Toni Collette er hans hustru, og begge leverer klassepræstationer i en serie, der oser af gedigent håndværk. Men, men. Kan vi så også bruge den til noget? Bliver vi manipuleret til at vælge side? Og er Michael Stuhlbarg med i alle serier lige nu? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer. Og vender også den igangværende retssag mellem Johnny Depp og Amber Heard, samt TV 2’s meget omtalte dokumentar om Herlufsholm. Lyt med!
-
Julia Roberts er eminent og Sean Penn totalt ugenkendelig i geniale ’Gaslit’
05/05/2022 Duration: 29minGiver det mening af begrave en superstjerne under tykke latexproteser så vedkommende kan spille en historisk figur, eller burde man bare caste en skuespiller, der rent faktisk ligner...? Det spørgsmål debatterer filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich blandt andet i denne uge, hvor det skal handle om den forrygende underholdende Watergate-serie ’Gaslit’ på Viaplay. Sean Penn er totalt uigenkendelig som Præsident Nixons korrupte kampagnechef John Mitchell, men det er nu alligevel Julia Roberts som hans hustru, Martha Mitchell, der stjæler spotlyset i hver en scene, hun er med i. Serien afdækker de mildest talte absurde begivenheder, der førte til Watergate-skandalen, og der er dømt skarp satire og et stort, farverigt persongalleri instrueret af manden bag Viggo Mortensen-filmen ’Captain Fantastic’, Matt Ross. Inden podcast-værterne rejser tilbage til Washington i 70’erne går turen dog først over sundet til vor svenske naboer og serien ’Clark’ på Netflix. Bill Skarsgård (klovnen Pennywise, du v
-
'The Wire's David Simon er tilbage + 'The Dropout'
28/04/2022 Duration: 31minDet er noget nær juleaften i studiet i denne uge, hvor navnlig filmredaktør Jacob Ludvigsen har glædet sig til 'The Wire'-skaberen David Simons nye, store politiserie, 'We Own This City'. Ligesom i 'The Wire' er handlingen hensat Baltimore, hvor Simon opruller en utrolig – og utrolig barsk – virkelig sag om politikorruption og vold. Jon Bernthal ('King Richard', 'The Walking Dead') giver den hele armen i hovedrollen, men kan 'We Own This City' leve op til de tårnhøje forventninger? Jacob og filmskribent Lise Ulrich diskuterer, men først skal det handle om månedens måske mest binge-værdige serie, 'The Dropout' på Disney+. Serien fortæller den virkelige historie om iværksætteren Elizabeth Holmes, der som bare 19-årig grundlagde virksomheden Theranos. Et banebrydende foretagende, der påstod at kunne udføre avancerede blodtests med blot én enkelt dråbe blod. Men det hele var fup og svindel, og Holmes endte som en af det 21. århundredes største amerikanske svindlere. Amanda Seyfried er forrygende i hove
-
Krimikræs i 'Tokyo Vice' + 'All The Old Knives'
20/04/2022 Duration: 30minUgen står i krimigenrens tegn når filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich ser nærmere på HBO Max-serien ’Tokyo Vice’ og Amazon Prime-filmen ’All The Old Knives’. Selvom ’Tokyo Vice’ er delvist instrueret af ’Miami Vice’-skaberen Michael Mann, har de to titler intet med hinanden at gøre, og i ’Tokyo Vice’ er vi da også milevidt fra palmesus og cocainstøvede hawaiiskjorter. I stedet følger vi den amerikanske kriminaljournalist Jake (Ansel Elgort), som kommer på sporet af en historie om stridende mafiabander i Tokyos underverden. Sammen med efterforskeren Hiroto (Ken Watanabe) bevæger Jake sig ind i et miljø af korruption og ultravold – men kan man vende tilbage igen på halvvejen til helvede? Fra Tokyo til Wien og Californien i danske Janus Metz fortættede krimifilm ’All The Old Knives’, hvori Chris Pine og Thandiwe Newton spiller to CIA-agenter og tidligere kærester, der mødes igen flere år efter forholdet sluttede. Noget gik helt galt under den sidste opgave, duoen arbejdede sammen på, og ch
-
Oscar Isaac som Marvel-helt + Guillermo Del Toros ’Nightmare Alley’
06/04/2022 Duration: 29minEndnu en Marvel-serie har set dagens lys på Disney+, og denne gang er det ingen ringere end Oscar Isaac, der iklæder sig kappe og identitetskrise i superhelteland. ’Moon Knight’ er en mere dyster Marvel-serie end hidtil set, og den ene halvdel af podcaststudiet er begejstret – men er det filmredaktør Jacob Ludvigsen eller filmskribent Lise Ulrich, der er blevet charmet af Isaacs (og Ethan Hawkes!) Disney+-debut? Duoen diskuterer og kaster sig derefter over Guillermo Del Toros Oscar-nominerede ’Nightmare Alley’, der ligeledes er at finde på musestudiets streamingtjeneste. Filmen er en genindspilning af noir-klassikeren af samme navn, her proppet til randen med nogle af vor tids største stjerner, fra Bradley Cooper til Cate Blanchett. ’Nightmare Alley’ fik en blandet modtagelse ved premieren, men begge podcastværter erklærer sig overraskede over filmen, der udvikler sig tiltagende grumt. Af- eller anbefaling? Lyt med – og få også det seneste nye i Will Smith-gate.
-
Den erotiske thriller gør saftigt comeback + DR3-serie bryder ny grund
23/03/2022 Duration: 26minHusker du 80’erne og 90’ernes erotiske thrillere a la ’Fatal Attraction’ og ’Basic Instinct’? Listen var lang og saftig, men genren er en sjælden fugl i filmland anno 2020’erne, hvor lagengymnastikken fortrinsvis har foldet sig ud i serieland. Nu er manden bag netop ’Fatal Attraction’ og ’Unfaithful’, Adrian Lyne, imidlertid tilbage med et knald (undskyld ... ). Og det er der kommet filmen ’Deep Water’ ud af på Amazon Prime med Ben Affleck og Ana de Armas i hovedrollerne. Kan Lyne genoplive passionen efter at have holdt en 20-år lang pause fra Hollywood? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer, men først skal det handle om den nye DR3-fiktionsserie ’Ingen vej tilbage’. I serien af færøske Andrias Høgenni beslutter bollevennerne Nanna og Lasse sig for at give forholdet en chance – og det bliver hurtigt seriøst, da Nanna uventet bliver gravid. Begge glæder sig til at blive forældre, men der er bare det lille, ikke helt ubetydelige twist, at Nanna har en diagnose. En diagnose, hvis al
-
Hvad kan vi overhovedet bruge HBO’s serie om ubådssagen til?
17/03/2022 Duration: 29minDer er to titler omhandlende virkelige personer på programmet i podcasten i dag om – om end de dårligt kunne være mere forskellige i indhold og udformning. Først vender filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich Apple TV+’s nye serie ’WeCrashed’, hvori Jared Leto spiller grundlæggeren af WeWork, Adam Neumann, mens Anne Hathaway spiller hans hustru Rebekah. Neumann blev tvunget til at forlade WeWork i 2019, men hvad skete der for et af 2010’ernes mest succesfulde firmaer? Og kan Oscar-vinderne Leto og Hathaway tænde op under sagen, eller går der lige lovlig meget »smell the fart acting« i præstationerne? Værterne diskuterer, og kaster sig derefter over en anderledes dybt nærværende tragedie herhjemmefra: Nemlig HBO’s nye dokumentarserie om ubådssagen, ’Undercurrent’. Serien forsøger at tegne et hyldestbillede af Kim Wall som journalist, men giver samtidig hendes morder taletid fra fængslet. Og kan det ’greb’ overhovedet forsvares? ’Undercurrent’ giver anledning til en debat om, hvordan vi forhold
-
'Fresh' med Sebastian Stan er romcom-gyset, du aldrig glemmer
09/03/2022 Duration: 25minSarte sjæle bør have en pude – eller en god ven – klar på sidelinjen under filmen ’Fresh’, der lige nu kan ses på Disney+. For hvad der på overfladen ligner en sød romcom med to af tidens mest interessante stjerner – Sebastian Stan (’Pam & Tommy’, ’Avengers’) og Daisy Edgar-Jones (’Normal People’) – udvikler sig pludselig til lidt af et syret, sorthumoristisk mareridt, der konstant overrasker. Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer, hvad der uden sammenligning er ugens mest opsigtsvækkende nye streamingtitel. Inden da skal det dog handle om den stort anlagte HBO Max-serie ’Winning Time: The Rise of the Lakers Dynasty’, der fortæller historien om basketholdet Lakers vej til toppen. John C. Riley og Adrien Brody fører an i serien, der er både instrueret og produceret af ’The Big Short’s Adam McKay – men har vi at gøre med en af årets helt store serie-slamdunks eller misser holdet nettet? Lyt med!