Soundvenue Streamer

  • Author: Vários
  • Narrator: Vários
  • Publisher: Podcast
  • Duration: 104:36:08
  • More information

Informações:

Synopsis

Soundvenue streamer sætter krogen i de mest opsigtsvækkende serier og film fra det uudtømmelige streamingdyb. Hver uge og på under en halv time tørner filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich sammen om de to mest interessante titler og om det emne, der er på alles læber lige nu.

Episodes

  • Her er 2020’s mest ventede serier – med David Simon, Cate Blanchett og masser af narko

    14/01/2020 Duration: 31min

    2020 byder på et overflødighedshorn af nye streaming-film og serier, så i denne uge guider Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich dig til de mest interessante titler, du skal holde skarpt øje med. Værterne peger på de serier, vi kommer til at snakke mest om ved vandautomaten, de mest stjernespækkede (Kidman! Blanchett! Bier!), de bedste tilbagevendende serier (host, ’Fargo’, host!) og naturligvis årets absolut mest imødesete nye serie over dem alle. Det skal handle om ’The Wire’-skaberen David Simons nye HBO-projekt, Jacobs aversion mod kvinderettighedsfilm (...), ’Skam’-skuespillere på overnaturlige Netflix-eventyr og Lises forkærlighed for Adam Sandlers seriøse sider. Og meget, meget mere. Få streaming-overblikket over 2020 – på en skarp halv time. SOUNDVENUE STREAMER udkommer ugentligt. Du kan lytte og abonnere via Spotify, iTunes eller i din foretrukne podcast-app.

  • Special guests Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag snakker ’32’ + ’Dracula’

    09/01/2020 Duration: 52min

    Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich er tilbage fra ferien og kickstarter 2020 med et brag: I denne uge har streaming-podcasten nemlig fået VIP-besøg af serieskaberne og skuespillerne Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag til en fuldfed spoiler-snak om fjerde sæson af deres rasende populære webserie ’32’, der lige er landet på Yousee. Julie og Jespers urkomiske og varme skildring af deres eponyme alter-egoer som navlepillende, lattedrikkende millennial-københavnere med galoperende 30-års kriser har siden første sæson (’29’) i 2018 gjort serien til en af de bedste og mest generations-rammende på dansk tv. Og så har den etableret et helt entourage af nye skuespillertalenter foruden Julie og Jesper selv, heriblandt også Amalie Lindegaard, der netop er blevet nomineret til en Robert for sin birolle i serien, og Ole Felt Andersen. Hvordan føles det at indspille intime scener med en af sine gode venner? Er (fiktive) Julie og Jesper bedre som BFFs end kærester? Og hvordan skal vi tolke fjer

  • 6 geniale komedier til dine tømmermænd

    31/12/2019 Duration: 24min

    Ligger du brak på sofaen mættet af flere dages julemad, familiespændinger og nytårsforberedelser, så er SOUNDVENUE STREAMERs podcastværter klar til at yde eskapistisk og letfordøjelig førstehjælp med denne sær-guide til seks underholdende komedier, du kan streame lige nu. Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich stiller hinanden en række benspænd for at finde frem til komedierne, der garanterer en underholdende filmaften – hvad end du er til romcoms, klassisk slapstick, tåkrummende spot-on skandinavisk humor eller kulsort komik a la newzealandske Taika Waititi. Kan Lise overhovedet komme på en komedie uden kærlighed? Kan det passe, at Jacob ikke har en eneste guilty pleasure-film? Og hvilken underkendt Jason Bateman-komedie på Netflix er begge værter vilde med? Lyt med og få svaret på under en halv time. Godt nytår fra SOUNDVENUE STREAMER!

  • Netflix-serien ’The Witcher’ og Adam Driver i ’The Report’

    24/12/2019 Duration: 26min

    Julefreden har lagt sig, gaverne er (snart) pakket op og sofaen kalder. Så hvad skal du forsøde dine feriedage med i streamingland? Er du til eskapistisk fantasy med monstre og hekse, eller grumme afsløringer og graverarbejde i amerikansk politik? Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich dykker i denne uge ned i to titler, der dårligt kunne være mere forskellige: Først ser værterne nærmere på Netflix’ enorme fantasy-satsning ’The Witcher’ med Henry Cavill (’Superman’) i hovedrollen, og dernæst går turen til Amazon Prime og filmen ’The Report’, hvor Adam Driver (’Star Wars’, ’Marriage Story’) spiller embedsmanden, der afslørede CIA’s chokerende torturmetoder i årene efter 9/11. ’The Report’ er produceret af Steven Soderbergh og har genereret prisuddelings-buzz i det amerikanske, mens ’The Witcher’ skal forsøge at forføre det kultfølge, der allerede elsker spiludgaverne af samme navn såvel som nytilkommere til universet. Charmer Driver atter podcast-duoen? Kan Cavill give Lise julely

  • Nytårs-special: Opture, fusere og streaming-magi i 2019

    17/12/2019 Duration: 30min

    Året går på hæld, men inden vi popper champagnen og springer ind i et spritnyt streaming-årti, ser Soundvenues filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tilbage på film og serieåret 2019. Værtsduoen peger på deres personlige opture, de mest underholdende (eller: tåkrummende) øjeblikke og to skinnende nye skuespiltalenter, der tog os med storm både ude og hjemme. Og så kommer vi heller ikke uden om de hypede serier, der skuffede værst, samt to voldsomt populære film, der ikke formåede at charme vores benhårde værter i biografen... Lyt med, når SOUNDVENUE STREAMER på en halv time runder blandt andre ’Chernobyl’, ’Joker’, Jesper Groth og Ghita Nørby! Med meget, meget mere. SOUNDVENUE STREAMER udkommer ugentligt. Du kan lytte og abonnere i Spotify, iTunes eller din foretrukne podcast-app.

  • Voldtægtsdebat i ’Natten til lørdag’ + M. Night Shyamalan på Apple

    11/12/2019 Duration: 31min

    Er der gråzoner i samtykkedebatten? Skal piger blive bedre til at sige fra? Og hvordan ville du selv reagere, hvis en af dine venner blev anklaget for krænkelser? I tre afsnit viser DR3-serien ’Natten til lørdag’ os tre sider af samme sag, hvori et hurtigt knald på toilettet til en gymnasiefest kører ad sporet. Serien er effektiv, men er udlægningen fair overfor den mandlige hovedperson, der bliver stemplet som voldtægtsmand? Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer, og inddrager både den kritik, ’Natten til lørdag’ har fået af anmeldere på Soundvenue og i Politiken såvel som serieskabernes egen forklaring i vores interview på Soundvenue.com. Herefter bevæger podcast-værterne sig over på Apple TV+, hvor det skal handle om den plottvist-fanatiske instruktør M. Night Shyamalans (’Den sjette sans’) creepy gyserserie ’Servant’. ’Servant’ spiller ud som et mystisk mash-up af ’Rosemary’s Baby’ og ’Suspiria’. Men er det nu også helt godt? Og kan Jacob overhovedet holde til baby-horror? Lyt

  • ’Doggystyle’-skaber Anna Emma Haudal taler sæsonfinalen, angst og Astas fremtid + Amazon-serien ’Modern Love’

    03/12/2019 Duration: 52min

    Soundvenues streaming-podcast har en ganske særlig gæst i studiet i denne uge, hvor kvinden bag ’Doggystyle’, Anna Emma Haudal, lægger vejen forbi for at tale ’Doggystyle’-spoilers, Astas skæbne og hvorvidt vi får en sæson 3 (please!). Sammen med værterne Jacob og Lise kommer Anna Emma også ind på den kritik, serien har fået for at skildre en handicappet pige – og så fortæller manuskriptforfatteren og instruktøren, hvorfor hun aldrig kommer til at skrive en etnisk karakter ind i sine serie og -filmprojekter. Senere i podcasten bevæger trioen sig over på Amazon Prime, hvor det skal handle om antologiserien ’Modern Love’ med Anne Hathaway og ’Fleabag’s Andrew Scott. Serien har fået på puklen for at være for hvid og for privilegeret i sin skildring af kærlighed i New York, men er det helt fair? Er Jacob en kærlighedskyniker? Og hvilket ’Modern Love’-afsnit, synes Anna Emma og Lise er klart bedst? Få svarene – og et helt unikt backstage-pass til ’Doggystyle’ –  i særudgaven af SOUNDVENUE STREAMER. SOUNDVENUE STRE

  • Adam Driver og Scarlett Johansson i ’Marriage Story’ + animationsfilmen ’I Lost My Body’

    26/11/2019 Duration: 28min

    To af tidens bedste Hollywood-skuespillere og et styks seriøst syret fransk animation, der sejrede på Cannes-filmfestivalen. Dét er ingredienserne i denne uges podcast, hvor værterne Jacob Ludvigsen og Lise Ulrich først dykker ned i indieinstruktøren Noah Baumbachs meget imødesete skilsmissedrama ’Marriage Story’ på Netflix, der slægter ’Kramer vs. Kramer’, Bergman’sk melankoli og Woody Allens snakkefilm på. Men som samtidig er HELT sin egen (og heldigvis for det). Adam Driver og Scarlett Johansson stråler i hovedrollerne som Charlie og Nicole, og mindst én af de to værter måtte have en kleenex frem undervejs i filmen, der står stærkt forud for det kommende Oscar-ræs. Herfra går turen videre til en anden historie om amputerede følelser i den franske animationsfilm ’I Lost My Body’, der handler om en afskåret hånds farefulde rejse igennem Paris for at blive genforenet med sin krop. Det lyder gakkelak, men filmen kommer til Netflix med store roser fra udlandet. Spørgsmålet er: Kan Jacob og Lise charmes af hånde

  • Martin Scorseses ’The Irishman’ og dansk stjerneregn i ’Forhøret’

    19/11/2019 Duration: 36min

    ENDELIG er Martin Scorseses længe ventede mafiaepos ’The Irishman’ her, og den 3,5 time lange Netflix-film lander således både på streaming og (kortvarigt) i biografen i denne måned. Sværvægterne Robert De Niro, Al Pacino, Joe Pesci og Harvey Keitel tørner sammen med og imod hinanden i fortællingen om den magtfulde fagforeningsboss Jimmy Hoffa (Pacino), der bliver tætte venner med gangsterhåndlangeren Frank Sheeran (De Niro). Handlingen udspiller sig over adskillige årtier, og de i virkeligheden aldrende Hollywood-koryfæer gøres både digitalt yngre og ældre undervejs, mens Scorsese luller os ind i sit enormt ambitiøse og hundedyre projekt – og en af de to podcastværter mener slet og ret, at ’The Irishman’ er et »kæmpe mesterværk«. Fra Scorseses gangsterland går turen til den kriminelle underverden i København i Christoffer Boes krimiserie ’Forhøret’, der nu kan ses på Viaplay. I ’Forhøret’ spiller Ulrich Thomsen politimanden Bjørn, der forsøger at opklare sin egen datters død, og i hvert af seriens otte afsni

  • Timothée Chalamet i ’The King’ og fantasy-serien ’His Dark Materials’

    12/11/2019 Duration: 30min

    Løven er tilbage i hulen – aka. filmredaktør Jacob Ludvigsen, der efter et par ugers barselsfravær har haft god tid til at gruble over, hvilket dyr hans sjæl mon ville være, hvis han medvirkede i fantasy-serien ’His Dark Materials’. Og medvært og filmskribent Lise Ulrich smider selvfølgelig også sit eget bud i hatten. Denne uge i Soundvenues streaming-podcast skal det nemlig handle om den længe ventede seriefilmatisering af Phillip Pullmans populære bogserie, der forsøger at udfylde fantasy-tomrummet for både ’Game of Thrones’ og ’Harry Potter’-fans. Lykkes ’His Dark Materials’ på HBO Nordic, hvor filmversionen ’Det gyldne kompas’ med Nicole Kidman fejlede fælt tilbage i 2007? Værterne diskuterer (og ikke blot om magiske dyr). Fra et fortryllet Oxford går turen videre til slagmarken i Frankrig, hvor ’Call Me By Your Name’-stjernen Timothée Chalamet tørner sammen med Robert Pattinson i den stort anlagte Netflix-film ’The King’. Chalamet er kong Henry V og Pattinton en fransk kronprins, mens den anerkendte aust

  • Apple-serien ’The Morning Show’ og den muslimske standupper Ramy Youssefs komediehit

    05/11/2019 Duration: 30min

    Apple TV+ er landet, og SOUNDVENUE STREAMER hopper selvfølgelig om bord i den nye streamingtjenestes stjernespækkede flagskibsserie, ’The Morning Show’. Jennifer Aniston, Reese Witherspoon og Steve Carell fører an i fortællingen om kvindekamp og #MeToo-skandaler på en amerikansk tv-station, men er serien lige så appetitvækkende på skærmen som på papiret? Podcastvært og filmskribent Lise Ulrich diskuterer med filmanmelder Freja Dam, der i denne uge gæster studiet i Jacobs barselsfravær. Efter morgennyhederne i Chicago går turen til New Jersey i komedieserien ’Ramy’, hvori den muslimske standupper Ramy Youssef spiller en semiselvbiografisk version af sig selv. Ramy navigerer hverdagen som troende muslim, der konstant snubler over egne ben, ubevidste bias og kiksede oneliners i datinglivet – og tingene bliver ikke nemmere, da han forelsker sig i en jødisk kvinde. ’Ramy’ har fået forrygende anmeldelser i det amerikanske, men hvad mener podcastduoen om serien, der bærer et tæt slægtskab med Aziz Ansaris ’Master of

  • Vi siger farvel til 2010’erne – feat. Nolan, Peele og Pattinson

    29/10/2019 Duration: 34min

    Det var årtiet, hvor Robert Pattinson blev cool. Hvor Peggy Olson blev til Offred. Hvor rumfilm var de eneste, der kunne måle sig med superheltenes boxoffice-rekorder. Hvor ligestilling kom på dagsordenen, standupperne faldt og gyserfilmen blev racepolitisk. I anledning af Soundvenues store tema Farvel til 10’erne, tager denne særudgave af SOUNDVENUE STREAMER kærlig afsked med film- og serieårtiet der (næsten) er gået – med et twist! Jacob og Lise stiller nemlig hver især hinanden tre skarpe spørgsmål, der dykker ned i nogle af årtiets største tendenser og mystiske trends, fra de fantastiske til de forargelige. Og så afslører værtsduoen også deres personlige all time-favorit blandt årtiets filmperler. Hvilken ny instruktør taler vi stadig om, om 20 år? Er Christopher Nolan blev forbigået af Soundvenues filmredaktion? Hvad er Jacob seriøst træt af at høre OM – og hvem gider Lise ikke længere høre PÅ? Få svarene i denne uges SOUNDVENUE STREAMER, der sender dig videre med posen fuld af anbefalinger fra 10’erne.

  • ’Watchmen’ og Cardi B i ’Rhythm + Flow’

    22/10/2019 Duration: 36min

    Der er nye stemmer i studiet i denne uges udgave af SOUNDVENUE STREAMER, hvor Jacob er på barsel og Lise derfor har ikke bare én, men to skarpe gæster på besøg. Først kigger freelanceskribent og fast Soundvenue-anmelder Freja Dam ind for at snakke om seriefilmatisering af kulttegneserien ’Watchmen’ på HBO Nordic – realiseret af manden bag ’Lost’ og ’The Leftovers’, Damon Lindelof, som Freja for nylig har interviewet i New York. ’Watchmen’s kontroversielle helte borer kniven i USA’s racespændinger, og Regina King gør en stærk figur som hårdtslående selvtægthævner i centrum. Men er der også noget at komme efter, hvis man ikke er superhelteaficionado? Genrefangirl Lise og superhelteskeptiker Freja diskuterer. Herefter er vi vidne til den første Soundvenue-podcast-crossover nogensinde (!!), når Standard-vært og redaktionens hiphopekspert Kristian Karl griber gæstemikrofonen for at diskutere Netflix-serien ’Rhythm + Flow’. Realityserien positionerer sig som en slags ’X-factor’ for unge rap-håb med Cardi B, T.I. og

  • Den om ’Doggystyle’ 2 og ’Breaking Bad’-filmen 'El Camino'

    15/10/2019 Duration: 28min

    To af efterårets mest imødesete streaming-titler dominerer ugens podcast, hvor filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich vender tilbage til ’Breaking Bad’-universet i spinoff-filmen ’El Camino’ og tager en tur til Odden i anden sæson af DR3-hittet ’Doggystyle’. Jesse Pinkman gør comeback som jaget mand, og ’El Camino’ byder også på et glædeligt gensyn med Jesse Plemmons psykopat Todd – såvel som en række andre BB-kendinge. Men har vi brug for filmen, eller er den et unødigt sidste ord om en serie, der i sin tid sluttede på toppen?  Fra støvede amerikanske forstæder går turen til det vestsjællandske, hvor Asta (Rosemarie Mosbæk) forsøger at omfavne livet i provinsen samtidig med, at kærestens syrede eks dukker op. Serieskaber Anna Emma Haudal fik Soundvenues Fremtidspris i 2018 for ’Doggystyle’s første sæson, men kan anden omgang bevare momentum som en af dansk tv's bedste ungdomsserier? Værterne diskuterer på en skarp halv time – og runder også Apples nye streamingtjeneste, der netop har scoret

  • Holder 'Fred til lands'? Plus: Harmony Korines 'The Beach Bum'

    08/10/2019 Duration: 30min

    DR’s nye store seriesatsning gik i luften søndag aften, og Soundvenues filmredaktør Jacob og filmskribent Lise har ikke så få holdninger til selvtægtdramaet om et landsbysamfund, der beslutter sig for at gøre kort proces med den lokale psykopat og mulige morder, Mike (Morten Hee Andersen fra ’Herrens Veje’). Der er Coen’sk ’Fargo’-inspiration i luften over de fynske landskaber, men kan ’Fred til lands’ måle sig med tidligere DR-succeser som ’Arvingerne’ og ’Bedrag’s mesterlige tredje sæson, eller knækker filmen under de mange dramatiske og stilistiske ambitioner? Fra Fyn går turen videre til solbeskinnede, men ikke mindre fordærvede Florida, hvor den amerikanske kultinstruktør Harmony Korines (’Spring Breakers’) slipper Matthew McConaughey løs på særdeles slap line i 'The Beach Bum’. Zac Efron, Snoop Dog og Isla Fisher udfylder birollerne, men stjernestøvet til trods fik filmen aldrig dansk biografpremiere. Nu kan den imidlertid lejes på Blockbuster.dk, og særligt Korine-fan Jacob har set frem til oplevelsen

  • Utrolige ’Unbelievable’ og superheltesatiren ’The Boys’

    17/09/2019 Duration: 30min

    Lytterne har talt og vi har hørt jer: Efter flere ivrige opfordringer går SOUNDVENUE STREAMER i denne uge i kødet på superhelteserien ’The Boys’ på Amazon Prime, der byder på kulsort satire og et forfriskende spin på en genre, DC og Marvel malker til halvt til døde. Filmskribent Lise er solgt, men hvad mener filmredaktør Jacob, der normalt ikke er, med hans egne ord, superheltemand? Inden da skal det imidlertid handle om Netflix-serien ’Unbelievable’, der fortæller den virkelige historie om et ungt kvindeligt voldtægtsoffer, der presses til at trække sin anklage tilbage. Samtidig med, at to kvindelige efterforskere andetsteds kommer på sporet af en serievoldtægtsmand. Jacob kalder slet og ret ’Unbelievable’ for »en af de bedste serier, jeg har set i år«, men før rosenregnen i studiet vender podcasten også Netflix’ nye danske serieprojekter, der lige nu bliver optaget i København. Og Mads Mikkelsens nye store streaming-hovedrolle. Lyt med, når SOUNDVENUE STREAMER dissekerer ugens to mest interessante streaming

  • Seriøs Sacha Baron Cohen som Netflix-spion og tåbelig TV 2-krimi

    10/09/2019 Duration: 30min

    Kunne du finde på at parkere en barnevogn på dækket af en færge i høj sø? Kan du tage komiker Sacha Baron Cohen alvorligt som hemmelig agent? Og er der hold i rygterne om, at Quentin Tarantino brygger på en Netflix-serie? Jacob og Lise kommer vidt omkring i serieland i ugens podcast, der både diskuterer miniserien ’The Spy’ med Sacha Baron Cohen i rollen som den virkelige Mossad-agent Eli Cohen, der gik undercover i Syrien i 60’erne, såvel som TV 2’s seneste store krimisatsning ’DNA’, hvori Anders W. Berthelsen, Nicolas Bro og stjerneskuddet Olivia Joof efterforsker to babyers mystiske forsvinden. Nogle serier er så ringe, at de tangerer underholdende hate watching, men gælder det også for ’DNA’, der avler afgrundsdyb skepsis i studiet? Værterne debatterer, Lise lufter en yderst professionel observation om mandlige komikere i seriøse roller og Jacob har det stramt med afdankede politifolk, der bestiller filosofisk litteratur på nettet. Alt sammen på en halv time. SOUNDVENUE STREAMER udkommer ugentligt. Du kan

  • Japanske spøgelser i 'The Terror' og Frank Hvam på minkfarm

    03/09/2019 Duration: 27min

    Hvad er mest uhyggeligt: En japansk spøgelseshistorie eller et par timer på en Nordjysk minkfarm med Mick Øgendahl på slæb? I denne uge går podcastduoen Jacob og Lise tappert i kødet på anden sæson af AMC’s antologigyserserie ’The Terror’, hvis første sæson med Jared Harris var en af 2018’s mest isnende mystiske og effektivt klaustrofobiske serier.  Sæson 2, ’Infamy’, beskriver et mørklagt og skamfuldt kapitel af USA’s historie under 2. Verdenskrig, hvor japanske borgere blev kollektivt straffet for angrebet på Pearl Harbor – men de første par afsnit af serien efterlader begge værter temmelig forvirrede: Hvem er den onde ånd i geishaklæder? Og hvorfor er ’Chester’ så irriterende et hovedrollenavn? Hernæst bliver det mindre okkult og mere røvballedansk når turen går til komikerne Kasper Gross og Jonas Mogensens nye TV 2-serie ’Minkavlerne’, der har de herrer selv samt Ruben Sølvtoft og Frank Hvam på rollelisten. Serien spiller sig ud på, jeps, en minkfarm, og særligt én af podcastværterne er meget forarget ove

page 8 from 10