Synopsis
Natursyn er programmet på P1, der genforener lytteren med naturen. Hver uge sender vi en reportage fra mødet mellem menneske og natur.
Episodes
-
Natursyn: Det sidste pip 2017-07-31
31/07/2017 Duration: 29minAlting har en ende. Også Natursyn. Dorte Dalgaard inviterer Jens Olesen i studiet til afviklingen af den allersidste udsendelse. De har taget klip med fra de historier, de synes, var blandt de vigtigste. Det bliver til et genhør med en populær politiker, et chimpansebesøg, noget klamt natur og en tankevækkende skovtur. Værter og tilrettelæggere: Jens Olesen og Dorte Dalgaard. www.dr.dk/p1/natursyn (Sendt første gang 26. juni).
-
Natursyn: Frank Erichsen: Vi skal klatre mere i træer 2017-07-24
24/07/2017 Duration: 29minFrank Erichsen hilser naturen velkommen på Kastaniegården i Grenå, hvor han bor med sin familie, og hvorfra han laver tv-programmet 'Bonderøven' til DR1. Naturen indfinder sig helt af sig selv på baggrund af den måde, han driver gården på. Men han hjælper den også gerne på vej. Her ses naturen og produktionen af fødevarer ikke som modsætninger. Dorte Dalgaard lægger vejen forbi for at høre om Frank Erichsens syn på naturen. Vært og tilrettelægger: Dorte Dalgaard. www.dr.dk/p1/natursyn (Sendt første gang 19. juni).
-
Natursyn: Sri Lankas glemte nationalpark 2017-07-17
17/07/2017 Duration: 30minSri Lanka er et af verdens 34 biologiske hotspots, som kendetegnes af at have en særlig mangfoldig natur, der trues af menneskelig aktivitet. Dorte Dalgaard har besøgt Gal Oya National Park, der også kaldes for landets glemte nationalpark og som huser landets største vandresevoir Senanayake samudhraya. En lille hotelvirksomhed er som den hidtil eneste blevet bygget uden for parken med det ene formål at rejse penge til forskning i områdets natur, så man bedre kan værne om den. Vært og tilrettelægger: Dorte Dalgaard. www.dr.dk/p1/natursyn (Sendt første gang 12. juni).