Videnskabens Verden

Amazonas jungle er verdens medicinskab. Både det nuværende og fremtidens. For eksempel stammer 70 % af den kræftmedicin vi bruger fra medicinske planter, der vokser i Amazonas jungle. Men hvert år forsvinder ca. 50.000 arter, så vi er godt i gang med at udrydde de planter, der skal helbrede os. Men det er danske og brasilianske forskere ved at gøre noget ved. De vil kortlægge den genetiske kode for de vigtige planter, og få fx alger til at producere de medicinske stoffer, vi er afhængige af. Det gør man ved, at man tager en plante, kortlægger genomet, finder den del af den genetiske kode, der koder for et interessant stof, man bruger i medicin. Med den genetiske kode i hånden kan man så rent syntetisk fremstille det stof, man er interesseret i. Helt uden om planten. Derved kan man skåne både planten og Amazonas regnskov. Medvirkende: Bent Pedersen, lektor, DTU Bioinformatik; Michael Linden-Vørnle, astrofysiker DTU; Peter Hjuler Jensen, viceinstitutdirektør på DTU. Vært: Charlotte Koldbye. Tilrettelæggelse: Ch

De videnskabelige tidsskrifter, hvor forskerne offentliggør deres resultater er big business - for forlagene. Forskerne og fagfællebedømmerne får nemlig kun anseelsen ud af deres arbejde. Videnskabens Verden er gået i videnskabens maskinrum i denne uge og afdækker vejen fra forskningsresultat til tidsskrift. Medvirkende: Kristian Hvidtfelt Nielsen, Lektor ved Center for Videnskabsstudier, Århus Universitet, Shellie Boudreau, Lektor Ålborg Universitet. Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Hvorfor får nogle sange alle mennesker ud på dansegulvet, mens andre sange ikke rykker i dansemusklen på samme måde. Den undren satte gang i en undersøgelse af, hvordan synkoper giver os lyst til at danse. Forskere fra Center for Music in the Brain fra Aarhus Universitet satte forsøgspersoner til at danse til forskellige rytmer, for at se hvilke giver os størst danselyst. Medvirkende: Maria Witek, dr.phil, lektor Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet; Niels Andersen, Ph.D studerende i neurobiologi, Aarhus Universitet. Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Flint finder flint - det lyder som et fjollet ordspil, men det hele startede egentlig, da Ole Grøn sad som arkæolog i firserne og hyggede sig med at slå flint, men undrede sig over, hvorfor han fik så ondt i ørerne af det. Det blev startskuddet til en helt ny akustisk metode til at søge stenalderbopladser under vand. Ved at sende særlige lydfrekvenser ned mod havbunden kan arkæologer finde stenalderbopladser, der ligger på havets bund. Metoden er lige blevet testet med overvældende gode resultater, og det betyder måske startskuddet til jagten på stenalderbopladser under havet - helt ned på 140 meters dybde. Medvirkende: Lars Ole Boldreel, geolog og geofysiker fra Københavns Universitet, Ole Grøn, marin-arkæolog, Sebastian Bao Dinh Bui, forsker og specialestuderende Aalborg universitet. Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi. www.dr.dk/p1/videnskabensverden